Arne Grøn
Professor afdeling for systematisk teologi
Hvad siger vi mere, når vi taler om ondskab og ikke blot om noget ondt eller ’det’ onde? Har det at gøre med problemet i at forklare os selv som mennesker? I hvert fald er der noget gådefuldt og foruroligende over det, mennesker har vist sig i stand til at gøre. Hvordan vidner erfaringer af det onde om det at være menneske? Er der grænser for, hvad vi kan forklare og måske også forstå? Eller kan måder at forklare sig selv på ligefrem indgå i det onde, ’vi’ gør? Det er en tanke, som måske kan læses ud af Hannah Arendts begreb om det ondes banalitet.
Del
Følg
